004.2.2_champ.png

Bestyrelsen

Valg af bestyrelse

Den daglige drift af fotoklubben forestås af bestyrelsen, der består af fem bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter.

Hele bestyrelsen vælges for et år ad gangen på den årlige generalforsamling, der består af alle betalende, aktive medlemmer.

Opgaver

Bestyrelsen varetager den daglige drift af klubben, herunder forestår bestyrelsen indkøb til og reperation af udstyr/lokaler.

En væsenlig del af bestyrelsesarbejdet dækker over fastlæggelse af aktiviteter for året og sørge for at de bliver udført. Klubben er indimellem vært for konkurrencer og ønsker at deltage aktivt i både nationale og internationale konkurrencer og udstillinger, hvilket er en bestyrelsesopgave.

Bestyrelsen kan kontaktes her: Kontakt bestyrelsen

Medlemmer af bestyrelsen

Mads Henriksen
Mads HenriksenFormand
Har altid interesseret mig for kunst i almindelighed og fotokunst i særdeleshed. Startede tilbage i ungdomsskoletiden med at fotografere analogt med et Nikomat, som jeg havde arvet fra min morfar. Var aktiv i nogle år hvorefter jeg fik andre interesser og lagde fotografiet på hylden. I 2007 købte jeg mit første digitale SLR kamera og starter igen aktivt efter 20 års pause. Har været medlem af Downstairs siden 2009 hvor jeg har siddet i programudvalget i et par sæsoner. Deltager aktivt på nationale og internationale saloner.
Claus Carlsen
Claus CarlsenBilledsekretær
Jeg har været medlem af klubben siden den blev grundlagt i 1989, og har siden 1990 været klubbens billedsekretær. Jeg er tidligere formand i "Selskabet for dansk fotografi" (SDF) og kan i den forbindelse ofte besvare dine spørgsmål om konkurrencer mv. Jeg har i mange år selv deltaget i konkurrencer, både nationalt og internationalt.
Leif Juel Sørensen
Leif Juel SørensenKasserer
Jeg har været medlem af Downstairs Fotografisk Workshop siden 2007. Jeg har været med til at istandsætte og vedligeholde de nye lokaler, siden mit medlemskab. Fotografisk har det mest været familie og feriebilleder. Digitalfotografering er jeg først begyndt på, da jeg blev medlem af Downstairs Fotografisk Workshop.
Kim Konstantin Sørensen
Kim Konstantin SørensenStudieansvarlig
Jeg blev medlem i 2003 da jeg var begyndt at få interesse i studie fotografi så kunne jeg kun se en klar fordel i at melde mig ind. Studie fotografering greb hurtig om sig og med klubbens mange arrangementer fik jeg selv løst til at lave modelshoots sammen med andre både i studiet og on lokation. Mine opgaver er ud over bestyrelsesarbejdet at holde studiet kørende med baggrunde og lamper, jeg træner også nye medlemmer til et studiekørekort, så ingen kan sige de selv skal finde ud af alt. Derud over er jeg sammen med Nils tovholder på fokusgruppen "Model og portræt" som bestræber sig på at dele erfaringer og lærdom ud til klubbens medlemmer.
Ole Overgaard
Ole OvergaardSekretær
Jeg har været medlem af Downstairs siden 2011, og er eller har været aktiv som studievejleder, arrangør i Model- og portrætgruppen, og jeg underviser i billedbehandling. Jeg har fotograferet siden jeg som teenager købte et spejlrefleks og jeg havde mørkekammer på badeværelset. Jeg fotograferer allerhelst mennesker, - enten opstillede billeder eller street- og reportagebilleder. Selvom jeg de seneste år har lært at gode billeder ikke er afhængig af teknikken, er jeg lidt af en tekniknørd, og jeg deler meget gerne ud af min viden
Thomas Frees Buthler
Thomas Frees ButhlerSuppleant
Købte mit første spejlrefleks i 2009. Et Canon 450, som blev skiftet ud da Canon 7D kom frem. Fik hurtig smag for teknikken og de gode billeder. Søgte derfor ind i downstairs, hvor jeg endelig blev optaget i 2010 efter at have stået på venteliste... Jeg er medlem af downstairs for at lære og dele. Jeg har udviklet mig enormt meget efter jeg startede i klubben. Blevet låst lidt fast på portræt og studie fotografi fordi det er nemt tilgængeligt i klubbens gode studier. Jeg er "studie vejleder" og deler gerne ud at mine erfaringer, så kom endelig til mig. Jeg er med i model fokusgruppen, men ønsker i fremtiden at prøve nye udfordringer. Mit næste kamera bliver det nye fujifilm x 100s, som kommer på markedet inde for en måned. Godt til streetshoots og godt til point and shoot.... Så må vi se hvad der kommer ud af det?
Thomas Pedersen
Thomas PedersenSuppleant
© Downstairs Fotografisk Workshop. All Rights Reserved

Næste program punkt:

Fokus: Printerdag

22. oktober 2017

22. oktober 2017 - Printerdag Du er velkommen mel...

Læs mere