Andre roller

I den daglige drift af en så stor klub som Downstairs Fotografiske Workshop, er der brug for varetagelse af et antal forskellige områder. Heldigvis har vi en lang række ildsjæle, der sammen med bestyrelsen, lægger store kræfter i at tilbyde en god service i klubben.


Billedsekretær & konkurrence ansvarlig

Claus Carlsen er klubbens billedsekretær og ansvarlig for den intern konkurrence og koordination af deltagelse i større konkurrencer i ind- og udland.


Nye medlemmer

Claus Carlsen er ansvarlig for kontakt og vurdering af nye medlemmer, til sikring af at der er et fornuftigt match mellem det medlemmerne søger og det klubben tilbyder.


Medlemsansvarlig

Keld Mogensen står for den praktiske medlemsregistrering, herunder oprettelse, opkrævninger og sletning i medlemskartoteket.


Programudvalg

Det er programudvalget der har til ansvar at udfærdige programmet for klubaftnerne i samarbejde med bestyrelsen. Udvalget får eget budget til brug for at skabe interessante klubaftener, og alle medlemmer i klubben er naturligvis velkomne til at komme med ideer og forslag til emner.


Studievejledere

Et antal af klubbens erfarne studiefotografer hjælper nye medlemmer til rette i brugen af studierne. Det er obligatorisk for nye medlemmer der ønsker at benytte studierne først at have et par fotograferinger sammen med en studievejleder.


Tovholdere

Der er i klubben et antal forskellige fokusgrupper der arbejder med forskellige emner, eksempelvis er der en naturfoto gruppe, og en konkurrence gruppe. Disse fokus grupper bestyres hver for sig af en tovholder.


Webmaster

Claus Jepsen er webmaster og afhjælper problemer med login, vedligeholder alt omkring websitet samt indhold og vejleder i brug af sitets funktioner.








Alternativ login

Google Login

Næste program punkt:

Fokus: Model & Portræt, Anvendelse af dit udstyr

4. april 2024 Arrangementet starter kl. 18:00. H...

Læs mere