Konkurrencer
Her finder du information om konkurrencer, både den interne klubkonkurrence samt danske, nordiske og internationale konkurrencer.
Interne konkurrencer
Hvert år afvikles den interne klubkonkurrence i Downstairs, som løber over 4 afdelinger – 2 i forårssæsonen, og 2 i efterårssæsonen. Konkurrencen er åben for alle der er medlem af Downstairs, og hvert medlem kan deltage med op til 3 billeder i hver af de fire kategorier (papir: farve og monokrom, og digital: farve og monokrom). Passive medlemmer kan ikke deltage.
Klubkonkurrencen bedømmes altid af udefrakommende dommere, og der vælges normalt to dommere pr. afdeling. En dommer bedømmer de digitale kategorier, og denne bedømmelse bliver afgivet med skriftlige kommentarer. En anden dommer bedømmer papirbillederne og præsenterer sin bedømmelse med tilhørende kommentarer i klubben.
Billeder til hver afdeling af klubkonkurrencen skal afleveres i god tid - se nærmere vedrørende afleveringsfrister i programmet.
Du kan læse mere om reglerne under menupunktet "Regler & guides".
Danske og nordiske konkurrencer
I følgende konkurrencer med SDF og/eller FIAP godkendelse kan du konkurrere med andre fotografer - og hente point til fotografiske titler.
- Den Nationale - danmarksmesterskabet (www.sdf.dk)
- Region Nord - flere forskellige konkurrencer hvert år (rnfotokonkurrence.dk)
- Nordisk Fotomesterskab - flere konkurrencer hvert år med forskellige typer fotografi (www.nordic.photo)
- Jyske Mesterskaber - for fotografer bosat i det Jyske område (jyskefotoklubber.dk)
- Fælles Fynske - for fotografer bosat på Fyn (fynfoto.dk)
Internationale konkurrencer
Biennaler: Hold øje med indkaldelser på SDF´s hjemmeside: www.sdf.dk.
Det er ikke kun interessant i forhold til at opnå en SDF titel, men også fordi SDF kræver at man har en vis mængde point, førend man kan ansøge til den første FIAP titel.
Internationalt FIAP akkrediterede konkurrencer er specielt interessante, idet du kan samle point og over tid søge om en FIAP akkreditering/titel. FIAP står for: Fédération Internationale de l'Art Photographique og er den europæiske organisation for kunsterisk fotografi. Se mere på www.fiap.net/en.
Den amerikanske pendant hedder PSA: Photographic Society of America. Ofte kan man opleve europæiske konkurrencer med begge akkrediteringer, men det er altså kun FIAP point der tæller i FIAP regnskabet.