Bestyrelsen

Valg af bestyrelse

Den daglige drift af fotoklubben forestås af bestyrelsen, der består af fem bestyrelsesmedlemmer og tre suppleanter.

Hele bestyrelsen vælges for et år ad gangen på den årlige generalforsamling, der består af alle betalende, aktive medlemmer.

Opgaver

Bestyrelsen varetager den daglige drift af klubben, herunder forestår bestyrelsen indkøb til og reperation af udstyr/lokaler.

En væsenlig del af bestyrelsesarbejdet dækker over fastlæggelse af aktiviteter for året og sørge for at de bliver udført. Klubben er indimellem vært for konkurrencer og ønsker at deltage aktivt i både nationale og internationale konkurrencer og udstillinger, hvilket er en bestyrelsesopgave.

Bestyrelsen kan kontaktes her: Kontakt bestyrelsen

Medlemmer af bestyrelsen

Lars Ivar Hauschultz
Lars Ivar HauschultzFormand
Jeg har fotograferet siden jeg var dreng og købte mit første spejlreflekskamera i 1978. Jeg har altid været fascineret af mønstre, skygger og lys, kontraster og sjove situationer. Jeg blev medlem af Downstairs i 2015, og jeg har lært rigtig meget siden. I de seneste år er jeg drevet mere og mere over i det mere kunstneriske fotografi hvor grænserne mellem genrerne flyder ud.
 Solveig Thimm-Winther
Solveig Thimm-WintherNæstformand og sekretær
Mit første kamera var et lille, lilla, point-and-shoot kamera jeg fik i konfirmationsgave. Det var med film og det var så vigtigt nøje at overveje hvad man ønskede at fotografere før man tog et billede. Hvert billede kostede penge, både at tage og få fremkaldt. Lige siden har jeg brugt meget tid på at fotografere. Jeg har studeret kunst på Kunstakademiet i Trondheim, hvor fotografiet var mit primære kunstneriske medie. Siden har jeg undervist i foto på en efterskole og på AOF. Jeg meldte mig ind i Downstairs i sommeren 2017, fordi jeg ønskede at fotografiet skulle fylde megt mere end det gjorde og for at møde andre fotonørder og udveksle viden og erfaring.
Claus Carlsen
Claus CarlsenBilledsekretær og Medlemsadministrator
Jeg har været medlem af klubben siden den blev grundlagt i 1989, og har siden 1990 været klubbens billedsekretær. Jeg er tidligere formand i "Selskabet for dansk fotografi" (SDF) og kan i den forbindelse ofte besvare dine spørgsmål om konkurrencer mv. Jeg har i mange år selv deltaget i konkurrencer, både nationalt og internationalt.
Keld Mogensen
Keld MogensenKasserer
Min fotografiske interesse begyndte i de tidlige teenage år. Jeg plagede mine forældre om at måtte købe et brugt kamera på udsalg. Som voksen købte jeg et Pentax spejlrefleks og tog mange billeder. Det kulminerede da vi fik vores datter. Så tog arbejde over og det blev mest kun til feriebilleder. I 00'erne købte jeg mit første digitale kamera. Da jeg blev pensioneret blev det til digitalt spejlrefleks, og nu var der tid til at fotografere. Er i 2022 flyttet til Kbh og meldte mig straks ind i Downstairs, da der her er mange interessante aktiviteter og dygtige fotografer til inspiration.
Jesper Fremming
Jesper FremmingBestyrelsesmedlem
Jeg har altid interesseret mig for billedkunst, og især for fotografi. Jeg fik mit første spejlrefleks i konfirmationsgave, og var aktiv op gennem ungdomsskoletiden. Jeg endte med at lave billeder i eget mørkekammer. Siden blev fotografiet lagt lidt på hylden. Da kameraet gik ind i sin digitale tidsalder tog jeg fotografiet op igen. Jeg har været med i Downstairs siden 2013. Jeg deltager aktivt i nationale og internationale konkurrencer, og er tovholder for den urbane fokusgruppe.
Birgitte Tonetta RusteSuppleant
TEKST PÅ VEJ

Alternativ login

Google Login