Fotojournalist på besøg

Fotojournalist på besøg

Besøg af fotojournalist Johan Spanner -

Denne mandag aften bød på et spændende indblik i en reporters verden. Johan var udsendt for New York Times og en lang række andre nyhedsmedier i Irak, Congo, Albanien og Gaza i 00'erne. Hans stil var kontrolleret og afdæmpet, men han viste billeder med voldsom impact.-

Han har tydeligvis en dyb sans for "l'instant decisif", som Henri Cartier-Bresson jo sagde. Man kunne citere en anden krigsfotograf, Robert Capa, som sagde "Hvis dine billeder ikke er gode nok, er du ikke tæt nok på", for det var Johan - helt tæt på, og hans billeder var af den kvalitet, der kunne ændre verden. En stor del af de billeder, Johan viste, var fra Irak efter 2. Irakkrig. Han fulgtes med de amerikanske tropper rundt og skildrede deres arbejde. Han tog også ud alene og mødte irakkerne selv. De to verdener var forskellige som nat og dag. -

Opgaverne var følelsesmæssigt voldsomme at udføre i årevis. For at få sig en bedre mental balance, påtog han sig et portræt-projekt i Albanien, der gik ud på at skildre kvindelige patriarker (du læste rigtigt) med et storformat kamera. Der fandtes nok ca 50 af dem tilbage i landet, og en del ville gerne være med til projektet. At transportere, opstille, tage prøvefotos for at indstille eksponering og selve eksponeringen, med det tunge kamera og de dyre filmplader, gjorde processen langsom og reflekterende. Tak for en spændende, men også vigtig, aften!